I forbindelse med Svensk Engelsk Setterklubs 120 års Jubilæums Hovedprøve på Gotland er der afholdt Nordisk Match.
Gotland må være paradis når det gælder stående jagthunde – terrænerne bugner af store agerhønseflokke og digerne mellem de små marker er slaraffenland for fasaner.
Der var hverken mangel på fugle eller stemning under afviklingen af Nordisk Match der gik på fine terræner sydøst for standkvarteret i Klintehamn.
Med afbud fra Finland blev det en kamp mellem Norge, Sverige og Danmark.
Nordisk Match blev afviklet over to runder hvor hundene får point for deres slip i hver runde. Det betyder at der gives op til 5 point for hundens præstation herunder søg, fart og stil, mens en fugltagning kan give op til 10 point alt efter hundens præstation – ved en godkendt fugltagning gives desuden point for den præmieringsgrad som hunden kan opnå ved præstationen i det pågældende slip – en hund med en komplet fugltagning samt søg fart og stil i top, der kan tildeles 1. præmie kan således opnå 20 point til holdet for det pågældende slip. Forbryder hunden sig i slippet på den ene eller den anden måde vil den for slippet blive tildelt 0 point, men har forsat mulighed for at samle point til holdet i dens andet slip.
mod Claes Kennedy og Skedoms
Richie fra Sverige
Norge med Danceættens Leroy de
Malou i dagens 3. slip
Antonsen og Molly av Odins Øy fra
Norge
Allerede i dagens første slip skal danskerne i ilden, og det er Kent Høegh Madsen med Danguns Panzar som skal forsvare de rød-hvide farver. Panzar opnår kort efter hundene er sluppet stand og på rejseordre rejser han villigt en fasan – skytten skyder forbi og Panzar udviser en god apport på en udlagt fugl. Slippet forsættes og Panzar viser på bedste vis sine kvaliteter og slippet belønnes med 19 point.
Næste dansker er Erling med Hagalidens Sweet Duck. Halvvejs i slippet opnår makkerhunden stand helt ude til højre, og mens dommere og skytter er på vej ud til makkerhunden arbejder Duck trods førerens protester lidt frem i terrænet på noget fært, og slutter med stand. Duck fik ret, og trods det lidt fremadrettede søg kostede et par point, så får han en komplet fugltagning og opnår 14 point for sit slip.
Næste danske hund er Ask. Det blev et slip uden chance til fugl, men Ask åbner op for alle sine kvaliteter og går et klassesøg fra kant til kant på den store mark med brune bønner. Han belønnes med højeste pointsum – 5 point til det danske hold.
Senjas A Tommy Gun er sidste hund på det danske hold. Han ligger utrolig godt ud, til slut i slippet går han med kanten af et hegn lidt bagud i terrænet og støder i forkert vind en fugl hvor dommerens afgørelse er at han kunne have forholdt sig mere roligt. Tom får derfor ingen point til det danske hold for hans første slip.
Som eneste land med godkendte fuglesituationer ligger Danmark i front efter 1. runde:
- Danmark: 38 Point
- Norge: 9 Point
- Sverige: 3 Point
Alle danske hunde får point med fra anden runde dog uden flere fuglesituationer på kontoen, men trods Sverige og Norge får hver en hund med godkendt fuglesituation i anden runde, så er begge hunde med godkendte situationer så lastet at pointtildelingen til disse hunde er i den lave ende af skalaen, og Danmark vinder med samlet 53 point over Norge der slutter med 23 point mens Sverige må se sig slået af sine to nabolande.
Danmark kan dermed suverænt kalde sig vinder af Nordisk Match 2023!!
Udover holdkonkurrencen bliver de to bedste individuelle ekvipager ligeledes placeret.
Kent Høegh Larsen ender dermed som Nordisk Mester med Danguns Panzar mens Erling bliver 2.vinder med Hagalidens Sweet Duck ejet af Knut Albech.
www.Gilpa.dk har sørget for vores hunde har fået kvalitetsfoder fra Sportsmans Pride under hele turen til Gotland.