HAGALIDENS SWEET DUCK ER SVENSK MESTER 2023!

Hagalidens Sweet Duck ejet af Knut Albech må siges virkelig at slå til dette efterår! Han er med på det danske vindende hold ved Nordisk Match på Gotland og bliver desuden individuel 2. vinder. Han har derudover en 5. vinder på SJD Vinderklasse ved Holsted og en 2. vinder på SM kvalifikationen, alene det må det siges at være et godkendt efterår for Duck – at det så toppes med at han vinder Svensk Mesterskab og derved bliver SVENSK MESTER 2023 sætter bare en tyk streg under de kvaliteter som Duck besidder!

Alle deltagerne på finaledagen ved Svensk Mesterskab

Duck har på finaledagen tur i den lige fra første slip, hvor han ved at gå helt til kanten på marken får fært og opnår stand for en flok agerhøns der ligger i kanten helt ned til et vandløb. Alting spiller og Duck får vist rejsning på den fine flok agerhøns, skytterne får fældet en fugl og Duck udfører en god apport.

Igen i andet slip viser Duck utrolig kvalitet i hans søgsoplæg, og han søger den store mark i store flotte slag lagt godt på vinden, inden han af føreren presses lidt frem mod en strimmel med brak og solsikker. En fugltagning mere ville stille ham godt i mesterskabet, og Duck kviterer ved at gå lidt offensivt frem som anvist af føreren. Han opnår stand og da skytterne er på plads rejser han villigt i flere tempi på en løbende fasan. Der er komplet ro da fasanen får luft under vingerne og skytterne skyder et skud i luften på grund af sikkerhed, idet fasanen flyver direkte mod publikum.

Duck er derved eneste hund der på finaledagen ved Svensk Mesterskab har formået at bringe fugl for bøssen to gange!

Både Duck og Black Luckys Ranger bliver tildelt CK og Cert. for deres præstation, og de kommer derved til at gå et finaleslip hvor den bedste af hundene får tildelt CACIT.

Duck slår klogeligt under vind på et mark-skel og laver et meget stort og godt anlagt slag ud langs med kanten. Makkerhunden anlægger et fint men knap så stort søg foran sin fører på den store stubmark. Begge hunde besidder utrolig høj kvalitet, men dommernes vurdering bliver at det er klogt af en jagthund at tage skellet med, og da Duck desuden anlægger et større søg får han derved tildelt CACIT ved Svensk Mesterskab.

Stort tillykke til øvrige placerede samt til Knut og Hilde Albech der ejer Hagalidens Sweet Duck.

Del denne nyhed på:

Læs også...

4x Senjas videre på Dansk Jagthunde Derby 2024

Fire hunde fra vores opdræt var til start ved årets Jagthunde Derby – det er lykkedes for alle...

2.UK til Viroas Saga på DBK Hovedprøve

Saga slår til igen i sin kun anden start og opnår 2.UK. Saga blev på dagen ført af...

1. ÅK til Senjas Coda

Senjas Coda er den første hund i C-kuldet efter Maclau Hitched Ginny Cocktails og Tobølbjergs Loke som opnår...