Vi brænder for både jagten, uddannelsen og arbejdet med den stående hund!
Om os // Kennel Senjas
Vi er nørder når det gælder hundesport og jagt med stående hunde!
Vi sætter en ære i kvalitet frem for kvantitet når det gælder jagtens udøvelse, og vores foretrukne jagtkammerat er altid vores stående hunde!
Kennel Senjas
Kennel Senja begynder at tage form tilbage i 1985 da Erling køber sin første engelske setter fra den meget anerkendte Kennel Heegård. Senja var navnet på den røde og hvide tæve der skulle vise sig at være begyndelsen på et mangeårigt målrettet avlsarbejde inden for den engelske setter i Danmark. Senja ligger som stammoder generationer tilbage i mange af de stamtavler der i dag findes i norden.
Erling Clausen
Instruktør, træner og indehaver
Stifter af Kennel Senjas og har været en fremtrædende person i dansk hundesport gennem de seneste 35 år, hvor han ud over at deltage på prøver som hundefører også gennem de seneste 30 år har fungeret som markprøvedommer, apporteringsdommer og gennem en tid har siddet som formand både for Engelsk Setter Klub i Danmark og det danske dommerudvalg.
Har gennem tiden uddannet et utal af hunde frem til 1. præmie i åben klasse, brugsklasse og har derudover ført og opdrættet hunde frem til de højeste placeringer på højstatusprøver og mesterskabsprøver i hele Skandinavien.
Udover at være et aktivt hundesportsmenneske er han i særdeleshed også en aktiv jæger. Hundene er så vidt muligt en del af jagten uanset hvilken type jagt der er tale om, og på trods af at sneppejagten er den foretrukne jagtform så står rypejagten på fjeldet også højt på ranglisten.
Sarah Clausen
Instruktør, træner og indehaver
Har uddannet og ført stående jagthunde frem mod jagt gennem de seneste 15 år, og har været en stor del af dansk hundesport gennem de seneste knap 10 år, hvor hun bl.a. har siddet i bestyrelsen for Dansk Irsk Setter Klub.
Udover uddannelsen af flere jagthunde, har hun også opnået en del præmier i åbenklasse og brugsklasse, opnået højeste vinderklasseplaceringer herunder vinder af Mesterskabsprøven 2023 og ført en del hunde gennem apporteringsprøver. Hun er i dag en aktiv deltager på markprøver i hele Skandinavien.
Jagten har helt fra begyndelsen været det store omdrejningspunkt for brugen af den stående hund, og selvom jagten til en start mest udgjorde fælles drivjagter samt jagt på agerhøns og fasaner, så er den helt store passion i dag jagten på snepper med stående hund samt den årlige tur i fjeldet på rypejagt.
Træningscenter
Send din hund i træning hos os, så sørger vi for en målrettet og kompetent uddannelse der er skræddersyet til netop din hund.
Gallerier
Vi rammer ind i mellem plet når vi skyder nogle billeder!