med instruktør
Bliv endnu skarpere i træningen af din fuglehund
Få mulighed for at træne din hund under instruktion
Vores marktræning giver mulighed for, at du under kyndig instruktion selv kan træne din hund, samtidig med du får værktøjer med hjem, til at fortsætte en positiv træning.

Marktræning med instruktør
Har du behov for at få trænet din hund på marken under kyndig vejledning af en erfaren instruktør, så står vi klar til at hjælpe dig og din hund. Der vil være mulighed for at træne målrettet forskellige aspekter inden for marktræning, ligesom der vil være mulighed for at dygtiggøre både sig selv og hunden frem mod prøvestart samt jagtsæson.
Ønsker du at få fældet fugl for din hund?
Vi tager hensyn til dansk etik og moral i forhold til vildt- og naturpleje, samt den danske jagtlov, derfor udbydes denne marktræning kun sæsonbetinget.
1. august – 15. april
16. september – 15. oktober (Mulighed for fældning af fugl)
Er der flere fra samme område der er interesseret i instruktion er det desuden muligt at arrangere kursus hvor vi kommer ud til jer, på jeres terræner, kontakt for pris og mulighed.
Prisliste
Prisen er på timebasis og gælder uanset antal hunde og hundeførere – dog max to hunde i slip ad gangen.
Overnatningsmuligheder
Ønskes overnatning kan vi anbefale B&B Den gamle Kostald, Sekærvej 4, 6670 Holsted eller Hotel Postgården, Østergade 2, 6670 Holsted.
Weekendkursus
Vi tilbyder weekendkurser hvor du sammen med andre hundeførere kan blive klogere på det at træne og føre din hund i marken.
Hver sæson har nye arrangementer
Følg med i kalenderen, så du kan følge med i hvad der rører sig og du kan være først i køen når nye kurser starter.